Frivillighedsfest i Nordals Idrætscenter

Vi var sammen med 967 frivillige fra Sønderborg Kommune hvor de frivillige blev fejret for deres store indsats ved den årlige Frivillighedsfest i Nordals Idrætscenter. Festen var fyldt med musik, underholdning og taknemmelighed.

To fortjente prismodtagere

Hilda Hedvig Hansen fra Red Barnet og vågekonerne på Nordals modtog årets frivillighedspris.

Sussi og drengene skulle ha skabt en festlig afslutning, men de kom desværre ikke alligevel, i stedet kom Lotte Riisholt, som fremførte en herlig underholdning.


De frivillige blev fejret på den allerbedste måde til Frivilligfesten i Nordals Idrætscenter. Kommunen havde stablet et brag af en fest på benene, hvor musikken flød fra Sønderborg Harmonikaklub. Underholdningen var i top, med både Michael Winckler og den altid overraskende ‘hemmelige gæst’.

I år var det Anders Bircow fra Linje Tre, der med sin smittende humor sørgede for en uforglemmelig eftermiddag for alle de frivillige.