Julestemning og Kvindefællesskab i Tørsbøl

Mandag den 24. november havde vi en helt fantastisk aften, da 12 kvinder fra kvindenetværket samledes i spejderhytten i Tørsbøl for at lave juledekorationer. Hytten summede af god energi, latter og julehumør, mens vi klippede, klistrede og fik gran og glimmer til at gå op i højere enhed.

Der blev snakket på kryds og tværs, drukket varm kaffe og nydt lune æbleskiver – præcis som en rigtig decemberhyggeaften skal være. Stemningen kunne ikke være bedre, og kreativiteten blomstrede omkring bordene.

En stor og varm tak til Margit, der havde arrangeret det hele så fint og sørget for, at vi fik en super hyggelig aften sammen.

Vi glæder os allerede til næste gang! Mandag den 1. december mødes vi i Ahlmannsparken, hvor der står pakkeleg på programmet – det bliver garanteret både sjovt og festligt.

Her er et par stemningsbilleder fra aftenen.