
Slut med engangs plast: KGGO går forrest i Gråsten med nyt grønt initiativ
GRÅSTEN: En lille frø, der nægter at give op, er blevet symbolet på en ny grøn mission i Gråsten. KGGO – en forening for alle med glæde af fællesskaber – har sendt engangskrusene på pension til fordel for en holdbar og miljøvenlig løsning.
Affaldsbjerge af engangskrus har længe været en torn i øjet på KGGO. Men i stedet for blot at ærgre sig, valgte foreningen at handle. Med støtte fra lokale kræfter har de nu fået produceret deres egne genanvendelige krus, som skal bruges igen og igen ved foreningens mange arrangementer og ture.
”Vi var trætte af at se engangs krusene hobe sig op. Som forening vil vi gerne tage ansvar for miljøet her i Gråsten, og løsningen var at skabe noget, der både giver mening for klimaet og styrker det fællesskab, vi værner så meget om,” lyder det fra KGGO.
Lokale kræfter løfter i flok
Projektet er blevet muliggjort gennem et stærkt lokalt samarbejde. Krusene prydes ikke kun af det ikoniske ”Never Ever Give Up” KGGO-logo, men også af logoerne fra de to hovedsponsorer, der har gjort indkøbet muligt: En kæmpe tak skal lyde til fabrikant Mads Clausens fond|Danfoss og Toptryk Grafisk.
For KGGO, der netop er en forening for alle med glæde af fællesskaber, er det vigtigt at vise, at man kommer længst, når man løfter i flok. Ved at udskifte engangsplastikken med krus i god kvalitet, mindskes affaldsmængden markant, samtidig med at sponsorerne får en synlig plads i foreningens hverdag.
”Det er en win-win situation. Vi får bugt med affaldet, og vi har fået nogle flotte krus, der minder os alle om aldrig at give op – uanset hvilke udfordringer vi står overfor,” slutter foreningen.
De nye krus er allerede taget i brug, og KGGO håber, at initiativet kan
Tak fordi I tror på KGGO og vores grønne ambitioner!


