– Microsoft Teams og Magistrat Udvalg: Social- og Seniorudvalget

Mødedato: Fredag den 8. januar 2021 kl. 13.00 De næste borgere, som tilbydes vacciner, forventes at være ca. 1150 hjemmeboende borgere fra 65 år, der modtager både personlig og praktisk hjælp. Det er blevet kommunernes opgave at sørge for transport til borgere, der er udsatte fra 65 år samt personer i øget risiko, som grundet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan transportere sig selv til og fra vaccinationscentrene.

se hele referatet herunder.

Tilbageblik på 2020

Året 2020 blev et år, hvor der blev  længere mellem de positive oplevelser. Til gengæld kunne og måtte vi nyde glæden ved de oplevelser. Det har været et år med mange restriktioner, som hele tiden blev skærpet og efterfulgt af nye restriktioner.

For KGGO har det været et år, hvor næsten alt er blevet ændret eller aflyst.

Vores udflugter med netværket, som vi alle har glædet os rigtig meget til, blev aflyst og vi måtte aflyse vores netværksmøder i lange perioder. I stedet ringede vi til hinanden, for på den måde at holde kontakten  og løse hverdagens udfordringer på andre måder. 

Vores sociale ugentlige indkøbsture har vi også måttet erstatte af andre løsninger, hvor vores frivillige handlede ind for hver enkelt borger, indtil vi igen måtte køre sammen i bussen. Senest har vi så igen måttet aflyse bussen, for at gå tilbage til den alternative løsning hvor vores frivillige handlede ind for hver enkelt borger.

.

Det hele har dog også medført positive ting, som jeg mener, vi bør holde fast i.

Vi har fundet ud af, når vi holder sammen, tænker positivt og agerer fornuftigt,  kan vi rigtig mange ting.

Vores Dart afdeling har næsten ikke været berørt af restriktionerne.  Vi skal spritte hænder og gå med mundbind, indtil vi er i lokalet. Vi har dog aflyst alle stævner. Til gengæld har vi stiftet bekendtskab med online dartspil, som vi nok vil bruge lidt endnu. Her kan vi spille med andre dartspillere verden over.

Vores lottospil til fordel for Juleaften for alle i Gråsten og omegn, har vi også kunnet gennemføre. Der var ikke så mange deltagere med som sidste år, men resultatet var helt klart  glædeligt. 

Juleaften for alle i Gråsten og omegn er aflyst, grundet nye restriktioner og anbefalinger. Vi har, der hvor det var muligt, gjort vores bedste for at de kan holde Juleaften derhjemme.  

Jul med hjertet i Gråsten 2020 

Her har vi fundet et nyt alternativ til måden, de fleste husker.  KGGO´s frivillige står ved indgangen, ofte sammen med byens kendisser og med musikalsk underholdning, for at opfordre SuperBrugsens kunder til at købe lidt ekstra, som lægges i KGGO´s jule kane.

Det nye alternativ er, at der står en holder med flyers. Borgere, der ønskede at støtte Jul med Hjertet i Gråsten, tager en flyer med til kassen. Her kan man så støtte Jul med Hjertet i Gråsten med et kontantbeløb. Efterfølgende får KGGO et gavekort fra SuperBrugsen på det samlede donerede beløb.

Dette gavekort gav KGGO til Gråsten Adsbøl menighedsråd. Menighedsrådet har købt målrettet ind til de julehjælps poser, som er blevet overdraget til de økonomisk trængte i lokalområdet.

Nu har jeg kun tilbage at ønske jer alle en rigtig glædelig Jul og et godt nytår. Pas godt på jer selv og hinanden.

På Bestyrelsens vegne

Svend

Foto: Kaj Jakobsen
Inga Petersen, Helle Blindbæk (Formand for Menighedsrådet i Gråsten – Adsbøl sogn)
KGGO formand Svend Schütt

Med denne check har Menighedsrådet samle midler nok sammen til at kunne uddele Julehjælpspakker til dem der har ansøgt om Julehjælp.

December er en dyr måned for mange familier og for nogle kan det være svært at få råd til en helt almindelig julemiddag. Det har vi gjort noget ved i Gråsten.

Foreningen KGGO, Gråsten-Adsbøl sognes menighedsråd og SuperBrugsen Gråsten er gået sammen om at samle ind til julehjælpen.

Julemåneden er de gode gerningers tid og det tager man meget bogstaveligt i Gråsten. Inde i SuperBrugsen er flere lokale aktører nemlig igen i år gået sammen for at samle ind til dem, der har søgt julehjælp. “Det er en kæmpe hjælp fortæller Svend Schütt i en pressemeddelelse. Han er formand i KGGO og står for at samle ind til julehjælpen.

Det er mere håndgribeligt. Man kan donere det, man selv synes, der er råd til. Og man kan samtidig vise sine børn, hvordan man kan hjælpe andre.

Brugsuddeler Jesper Thomsen overrækker checken til KGGO formanden Svend Schütt

Jul med hjertet i Gråsten, 2020 er nu afsluttet i SuperBrugsen Gråsten, bestyrelsen i KGGO vil gerne takke alle de kunder, der har doneret dette flotte beløb, som i morgen vil blive overrakt til Gråsten og Adsbøl Sogne´s menighedsråd.Igen et bevis på at selv om vi lever i en svær og underlig tid, så støtter Gråstenerne op om en god sag. Der skal naturligvis også lyde en stor tak til personalet i Superbrugsen, for den opbakning, som i har givet.


”Juleaften for alle i Gråsten og omegn”

Hele Danmark er nu underlagt nye restriktioner og anbefalinger.

I KGGO følger vi naturligvis også sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Derfor er vi desværre også nødt til at aflyse vores ” Juleaften for alle i Gråsten og omegn”.
Det er jeg personligt meget berørt af, fordi jeg ved, hvor meget denne aften betyder for os alle.
Vi må se i øjnene, at vi jo alle også er særligt udsatte for smitten og derfor må passe ekstra godt på os selv. Det gør heller ikke denne tid lettere at håndtere.
Husk vi har telefon alle sammen, så ring til os og hinanden.
Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen på KGGO´s vegne
Svend Schütt

Selvom vi alle er godt trætte af Coronaen, så er vi nødt til at lave en ny plan for “Juleaften for alle i Gråsten og omegn”.

Det skyldes flere ting, forsamlingsforbuddet gør at vi skal deles op i flere hold, dette gør at der bliver behov for langt flere frivillige, som vi ikke er i stand til at mobilisere. Det er ærgerligt, men vi må alle passe på os selv og hinanden.

Den nye plan er således:

Vi mødes alle sammen på Egernsund gamle Skole den 24/12  kl. 14.00 til kaffe og julesmåkager mm. Her vil vi så sidde i små grupper af 4 personer, det gør at vi kan klare os med de frivillige som vi har til rådighed. Herefter er der julesang og julehygge, jeg arbejder hårdt på at få en eller to til at komme og spille og synge lidt julesange sammen med os.

Kl.16.00 får alle tilmeldte en portionspakket julemenu og en Julegave med hjem. Dvs., at vi hygger med kaffe og julesmåkager, men spiser den lækre julemenu, som Farfars Køkken både laver og pakker, hjemme ved sig selv.

Alle, der ikke selv kan komme frem og tilbage, bliver tilbudt transport. Det er Quorps busser, der står for transporten.

Tilmelding sker fortsat til Rådhuskiosken og Matas i Gråsten , frem til den 17/12-2020

Hvis du vil donere en skilling til arrangementet, så kan det gøres på MobilePay 6171 4607 Skriv gerne “Juleaften” i kommentarfeltet.

Så fik vi afholdt, Lottospillet til fordel for Juleaften for alle i Gråsten og omegn, lige bortset fra at teknikken gjorde sig selvstændig i starten, så gik det faktisk rigtig godt, alle de fine gevinster, som virksomheder og private havde doneret, fik skiftet ejer, og gjorde rigtig mange glade. Der deltog ialt 85-90, rigtig flot.Skulle der nu sidde nogen derude, som egentlig gerne ville ha været med, for at støtte op om Juleaften for alle i Gråsten og omegn, men ikke kunne være med, der er håb endnu, du kan give dit bidrag på MobilePay på 61714607, alle beløb, store som små, er velkommen.En stor tak skal lyde til alle der deltog, en særlig tak til alle de frivillige, både KGGO’s og Majbrit’s frivillige, i har bare gjort en kæmpe forskel

OK tank ved SuperBrugsen Gråsten

Det ser ikke så godt ud, ALT er aflyst og det har det været siden januar. 

Vi har indgået en sponsoraftale med OK Benzinså du kan støtte KGGO, hver gang du tanker. Og vigtigst af alt, det koster dig ikke ekstra at støtte KGGO – OK betaler hele beløbet. Du støtter KGGO med 5 øre/liter – uanset om du bestiller et OK Benzinkort eller betaler med dit Dankort i OK’s Tank & betal-app. Når du har tanket 500 liter, får KGGO en ekstra bonus på 200 kr. Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten. Hvis du vælger at tanke med OK-appen, så finder du den i App Store eller Google Play. Har du allerede et OK Benzinkort? Så ring til OK på 70 10 20 33 og fortæl dem, at du gerne vil støtte KGGO nu. Og så sørger de for at ændre det.

 Ekstra støtte til din KGGO med OK Mobil og OK El. Har du et OK Benzinkort kan du fordoble støtten til din KGGO. Vælg en af OK’s Mobil-pakker, så støtter du KGGO med ekstra 5 øre pr. liter, du tanker. Du kan se alle OK’s mobilpakker på www.ok.dk/mobil Du kan også fordoble støtten, hvis du vælger at købe el fra OK. Så støtter du med 5 øre ekstra pr. liter, hver gang du tanker. Det er nemt og hurtigt at skifte elselskab. Bare ring til OK på 70 10 22 33, så sørger de for det hele. Vil du vide mere eller kan du ikke selv tilmelde dig, så ring blodt til Jan Kay Kundekonsulent Tlf.: 2014 2463, så ordner han det hele for dig.

Det er, lige nu, vigtigere end nogensinde at få tegnet mange benzinkort. OK har nemlig netop oplyst at de, grundet krisen, støtter med 30 % ekstra.

Tilbage har jeg nu kun at sige, at jeg håber,  du har forståelse for vores situation, vil tage positivt imod ovenstående ændringer, og  vil støtte, der hvor du kan.

Pas godt på dig selv og hinanden. 

Jeg havde jo håbet på, at jeg snart ville være i stand til at fortælle jer, at vi nu er tilbage på banen igen, i normale tilstande, men men men.

Gentagende gange har jeg ville lave en opdatering til hjemmesiden, men er aldrig blevet færdig, så kom der nye ændringer.

Nu gør jeg et nyt forsøg.

De seneste nye retningslinjer fra regeringen har gjort, at vi ikke kan afholde vores lottospil til fordel for Juleaften for Alle i Gråsten og omegn, den 15/11, som planlagt. Det er nu flyttet til den 28/11 2020.

Vores Juleaften for Alle, den 24/12-2020, vil heller ikke komme til at foregå som planlagt. Vi må maksimalt være 10 personer i samme lokale. Jeg ved endnu ikke hvordan det kommer til at foregå. Måske bliver det delt op, så der kun er 6-7 borgere i hvert lokale, i det omfang, vi kan skaffe lokalerne hertil. Der skal jo være adgang til køkken og ikke mindst toiletfaciliteter. 

Sidste alternative løsning kan blive, at borgerne for julemaden og julegaverne leveret i eget hjem. Jeg ved godt, at det langtfra er optimalt, da det jo i højeste grad er det sociale samvær, der er efterspurgt lige denne særlige aften. Jeg vil gøre mit yderste for, at ALLE får en god juleaften, i det omfang det er mig muligt.  

Jul med hjertet i Gråsten:

Her har jeg måttet finde en alternativ løsning. De fleste kender Jul med Hjertet i Gråsten, ved at KGGO´s frivillige står ved indgangen, ofte sammen med byens kendisser og med musikalsk underholdning, for at opfordre SuperBrugsens kunder til at købe lidt ekstra, som lægges i KGGO´s jule kane.

Det nye er, at der nu står en holder med flyers. Når man ønsker at støtte Jul med Hjertet i Gråsten, tager man en flyer med til kassen. Her kan man så støtte Jul med Hjertet i Gråsten med et kontantbeløb. Efterfølgende får KGGO et gavekort fra SuperBrugsen på det samlede donerede beløb.

Dette gavekort giver KGGO til Gråsten Adsbøl menighedsråd. Menighedsrådet køber målrettet ind til de julehjælps poser, som doneres til de økonomisk trængte i lokalområdet.

Alle, som har behov, kan søge om julehjælp hos Gråsten Adsbøl Menighedsråd.

Indsamlingen foregår i hele november måned.

Du kan også støtte Jul med Hjertet i Gråsten, via MobilePay, på 61714607 skriv gerne ”Jul” i kommentar feltet. 

Ældre i Kørestol på indkøb:

Indtil videre fortsætter vi som planlagt. Ved en evt. gen nedlukning, er vi også her klar med en alternativ løsning. KGGO´s frivillige ringer til de borgere, der er tilmeldt indkøbsordningen. Der bliver købt efter indkøbslisten og  varerne afleveres hos borgeren.  Denne løsning kender vi fra foråret, hvor  hele Danmark blev lukket ned. Vi håber naturligvis ikke, at det sker igen.

KGGO´s netværksmøder:

Vi mødes hver anden torsdag, som vi plejer. Der deltager max 10 personer. Vi mødes ikke længere indendørs, men vi mødes på min overdækkede terrasse. Her kan vi være i læ for vind og regn, men skulle det gå hen og blive for koldt, må vi aflyse og jeg ringer til dem alle og får en snak. Dette kender vi fra sidst. 

Dart/ParaDart

Vores dart hold mødes hver onsdag til træning. Det fortsætter indtil videre. Der deltager max 10 personer. Alle stævner og turneringer er aflyst, så der er kun træning. Det ender nok med at vores spillere skal med til VM, med al den træning. 

Indtægtsgivende aktiviteter

Det ser ikke så godt ud, ALT er aflyst og det har det været siden januar. 

Vi har indgået en sponsoraftale med OK Benzin, så du kan støtte KGGO, hver gang du tanker. Og vigtigst af alt, det koster dig ikke ekstra at støtte KGGO – OK betaler hele beløbet. Du støtter KGGO med 5 øre/liter – uanset om du bestiller et OK Benzinkort eller betaler med dit Dankort i OK’s Tank & betal-app. Når du har tanket 500 liter, får KGGO en ekstra bonus på 200 kr. Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten. Hvis du vælger at tanke med OK-appen, så finder du den i App Store eller Google Play. Har du allerede et OK Benzinkort? Så ring til OK på 70 10 20 33 og fortæl dem, at du gerne vil støtte KGGO nu. Og så sørger de for at ændre det.

 Ekstra støtte til din KGGO med OK Mobil og OK El. Har du et OK Benzinkort kan du fordoble støtten til din KGGO. Vælg en af OK’s Mobil-pakker, så støtter du KGGO med ekstra 5 øre pr. liter, du tanker. Du kan se alle OK’s mobilpakker på www.ok.dk/mobil Du kan også fordoble støtten, hvis du vælger at købe el fra OK. Så støtter du med 5 øre ekstra pr. liter, hver gang du tanker. Det er nemt og hurtigt at skifte elselskab. Bare ring til OK på 70 10 22 33, så sørger de for det hele. Vil du vide mere eller kan du ikke selv tilmelde dig, så ring blodt til Jan Kay Kundekonsulent Tlf.: 2014 2463, så ordner han det hele for dig.

Det er vigtigere end nogensinde at få tegnet mange benzinkort. OK har nemlig netop oplyst at de, grundet krisen, støtter med 30 % ekstra.

Tilbage har jeg nu kun at sige, at jeg håber,  du har forståelse for vores situation, vil tage positivt imod ovenstående ændringer, og  vil støtte, der hvor du kan.

Pas godt på dig selv og hinanden. 

Venlig hilsen

Svend.

KGGO er flere ting.

Den ene del kalder vi Netværksgruppen. Vi mødes hver anden torsdag, hvor vi får kaffe og kage, og vi taler rigtig meget om hverdagens strabadser og udfordringer, som følger med, når man kommer op i alderen og er blevet gangbesværet eller måske også kørestolsbruger.

Det hele startede med Netværks gruppen. Det er den ældste aktivitet i KGGO.

Ved netværksmøderne planlægger vi forskellige udflugter, som er handicapvenlige, så alle vores medlemmer har mulighed for at deltage.

Vi har bl.a. været på en tur til Fanø, Barsø, Olsens Paradis, Legoland, Tivoli Friheden og mange andre seværdigheder i Danmark. Jeg står for planlægningen af mødetider og organiseringen af ekstra hjælpemidler, så turen bliver så bekvem for alle som muligt.

Dette har i nogle år, været vores tradition, som har givet rigtig mange dejlige minder for medlemmerne af netværket.

2020, skulle jo have været endnu en sommer med oplevelser, men det satte Covid19 en stopper for.

Covid19 har betydet, at KGGO´s Netværksmedlemmer ikke har kunnet mødes og heller ikke kunnet komme på udflugt. Jeg har naturlighis ikke svigtet Netværket, idet jeg har holdt kontakten ved lige pr telefon, men det er bare slet ikke det samme.

Nu tillader myndighederne, at vi igen må mødes. Mundbind, hånddesinfektion og håndvask er blevet en nødvendig del af alles hverdag.

Jeg har, efter ønske fra Netværksmedlemmerne, planlagt et besøg i Geografisk have i Kolding, men 3 dage inden vi så skulle afsted, opstod der mistanke om Corona smitte blandt vores frivillige. Derfor aflyste jeg af sundhedsmæssige årsager, turen. Alle som var mistænkt blev testet.  Dagen før, vi skulle have været afsted kom svaret og alle 5 mistænkte fik svaret, Ikke påvist. Det vil sige, at de hverken var smittede eller smittebærer. Det betød til gengæld, at det var for sent at genoptage turen. 

Jeg tog en snak med Geografisk Have i Kolding. Det var min mening at planlægge en ny dato. Sagen er den, at vi var kommet så langt hen på sæsonen, at der kun var ganske få blomster tilbage. Geografisk Have vil derfor anbefale, at vi venter til næste år.  

Vi er nu nået så langt hen på sommeren, at det ikke er muligt at planlægge nogen tur til udendørs oplevelser. Derfor har jeg valgt at planlægge en indendørs oplevelse for alle medlemmerne uden, at de ved det.

De skal simpelthen have en oplevelse, som de sent vil glemme, derfor har jeg aftalt med Værftet i Egernsund, at de skal have en rigtig dejlig aften, med en 6-retters menu i vældig fine omgivelser, hvor der også skal være lidt fællessang. Derfor har jeg lavet en aftale med Henriette Sonne, som vil komme forbi og synge sammen med os. Henriette Sonne har før været forbi, når KGGO har holdt Juleaften på Den Gamle skole i Egernsund, hvor hun har sunget Julesange for og med alle deltagerne.

Henriette Sonne har en fantastisk evne til at kunne leve sig ind i stemningen, som hun så, sammen med deltagerne, løfter.

15.000,-

Fredag den 21/8 2020 er en af de dage vi, i KGGO, sent vil glemme, jeg fik besøg af en herre, som ønsker at være anonym, han havde en kuvert med penge, han overrakte mig kuverten, som han ville donere til KGGO, jeg fornemmede at der var en del penge i den, den var ret tyk, kuverten var ikke lukket, jeg listede et hurtigt blik ned på kuverten, da så jeg at den øverste seddel var en tusindkroneseddel, så sagde han, “dem er det 15 af, jeg har haft lidt overskud på nogle aktier, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen der har fortjent dem mere end KGGO, jeg har ikke selv brug for dem” sagde den anonyme giver.

I KGGO er vi glade for en hver donation, en Donation af denne størrelse, har vi ikke tidligere fået, vi er virkelig glade og taknemmelig.

Hvad skal pengene bruges til, ja det har vi ikke helt besluttet endnu, men en ting er sikkert, vores netværksmedlemmer har bestemt fortjent en forkælelse, efter en lang stilstand, grundet Coronaen, vi skal nok finde på noget rigtig godt, så vi snart kan komme tilbage i de vandte gænge.

Med venlig hilsen

Bestyrelsesformand Svend Schütt

Biler med handicapparkeringskort kan kvit og frit køre om bord på 32 færgeruter til danske øer i august og september.

Cyklende og gående har i juli mulighed for at sejle gratis til en lang række danske øer.

Det sker som led i regeringens sommerpakke, der skal hjælpe den coronaramte turisme i gang.

I august og september bliver ruterne billigere for alle – også for personer i biler.

Men en særlig gruppe behøver slet ikke hive tegnebogen op af lommen, når de kører om bord på færgerne.

Gratis adgang til 32 færgeruter.

Biler med handicapparkeringskort får nemlig gratis adgang til 32 færgeruter i august og september.

Det oplyser Transport- og Boligministeriet.

– Vi har mange smukke og spændende øer i Danmark, og med regeringens sommerpakke har vi lyttet til øernes ønske om at forlænge sommersæsonen med billige færgebilletter i august og september, hvor der også er ledig kapacitet til biler.

– Derudover har vi som en ekstra håndsrækning til mennesker med handicap afsat penge til, at de helt gratis kan få bilen med i de to måneder. Jeg håber, at så mange som muligt vil gøre brug af det unikke tilbud, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en kommentar.

Tilbuddet gælder færgeoverfart til eksempelvis Samsø, Fanø, Læsø og Ærø. Også færgeruten Ystad-Rønne bliver gratis for biler med handicapparkeringskort i august og september.

111.000 mennesker med handicap kan få glæde af gratis færger.

Aktuelt er der 111.000 aktive handicapparkeringskort, oplyser Danske Handicaporganisationer, som administrerer ordningen.

Organisationens formand, Thorkild Olesen, kvitterer for tiltaget.

– Det har været ensomt for mange mennesker at være isoleret og afskåret fra deres venner og familier.

– Dette glimrende sommerinitiativ vil give flere mulighed for at besøge deres nærmeste og give dem gode oplevelser.

– Vi hjælper også den danske økonomi lidt mere i gang, når vi bliver flere til at bruge penge rundt omkring i Danmark, siger han i en kommentar.

Der er i alt afsat godt 100 millioner kroner til ordningen med billigere eller gratis færgerejser denne sommer.

Ja det er nu et år siden vi startede med OK tankkort, pt er der i alt kommet 1.975,61 kr. ind via tank kortene, til projektet “Egen Bus”. Hver måned støttes projektet “Egen Bus” også af Conni Schleth Nielsen, Susan Erichsen, Svend Schütt, Kim Christensen Conny Jørgensen, Lydia Carstensen og Margrethe Friis, med faste overførsler, og alle jer, sammen med HJÆLPETIMER GRÅSTEN RINGRIDNING og anonyme sponsorer, så er det nu blevet til 14.226,61 kr.

KGGO siger mange tak for jeres støtte.

Alle KGGO´s indtægtsgivende arrangementer, har været lukket led i hele 2020, som det ser ud nu vil der nok heller ikke ændre sig, før 2021. Derfor må vi finde alternative indtægtskilder.

OK-benzin støtter rigtigt mange foreninger, som er tilmeldt ordningen – og på grund af Corona har OK-benzin meddelt foreningerne, at de er parat til at støtte med yderligere 30 procent, ved næste udbetaling.

KGGO i Gråsten er med i ordningen og udmeldingen fra OK-benzin glæder formanden, Svend Schütt, rigtigt meget.

Hvorfor giver i alle pengene væk, frem for at sætte brændstof prisen ned. Hertil svarer Brugsuddeler Jesper Thomsen, Vi støtter de lokale foreninger og sportsklubber, fordi de har behov for opbakning, i dag er en glædens dag, når en forening som KGGO, der giver en håndsrækning til de svage i vores nærområde, skal belønnes, derfor er det mig en stor glæde at kunne overrække checken til Svend Schütt, som er formand og stifter af foreningen KGGO, han er altid meget engageret i bybilledet.  

“Jeg vil opfordre alle jer, som har lyst til at støtte vores forening til, at de får sig et OK-kort og skriver KGGO Sponsornummer 782114 på. For hver liter du tanker donerer OK 5 øre, ved næste udbetaling lægger OK-benzin så 30% oven i ”, siger Svend Schütt. Han fortsætter, har du allerede et OK-kort, men ikke støtter KGGO, så er det meget let at få KGGO på, eller skifte til KGGO, du ringer blot til OK på 70 10 20 33, det tager mindre end 1 minut.

Endelig så kom dagen, hvor KGGO igen kunne gennemføre Netværksmødet, som vi plejer at gøre hver anden torsdag. Vi kan fortsat ikke være i de vante omgivelser, på Gråsten Plejecenter, derfor foregik det første møde på terrassen hos formanden. Der er nu åbnet op for brug af Ahlmannsparkens lokaler, hvor KGGO spiller ParaDart, så i fremtiden, end til vi igen må være på Gråsten Plejecenter, mødes vi så i dartlokalet.

På terrassen gik snakken rigtig højt, der blev fortalt rigtig meget om den tid det var gået siden vi sidst var samlet, der var naturligvis mange negative historier, fra en trist tid med store begrænsninger, men også mange gode historier, det er de gode historier vi skal bygge på og mindes.  

GENERALFORSAMLINGEN HAR DESVÆRRE VÆRET UDSAT GRUNDET CORONA-SITUATIONEN. VI HÅBER, AT DENNE NYE DATO HOLDER, MEN FØLGER NATURLIGVIS MYNDIGHEDERNES ANBEFALINGER OM INDENDØRS FORSAMLINGER. Følg med på vores hjemmeside, www.kggo.dk om vi er i stand til at afvikle generalforsamlingen torsdag den 2. juli 2020

Indkaldelse til KGGO´s ordinær generalforsamling

Torsdag den 2. juli kl. 16.00 i Ahlmannsparken, KGGO´ ParaDart lokale i kælderen.

Dagsorden

1.                   Valg af dirigent

2.                   Valg af referent

3.                   Valg af stemmetæller 2 personer

4.                   Formandens beretning

5.                   Kassererens fremlæggelse af regnskab

6.                   Fastsættelse af kontingent

7.                   Arbejdet fremover

8.                   Indkommende forslag

9.                   Valg af bestyrelse

På valg er:

Næstformand, Ragnhild Nissen – genopstiller

Bestyrelsesmedlem, Christen Mathiesen – genopstiller

Kasserer Susan Rehfeldt – genopstiller

10.                 Valg af suppleant(er)

Birgit Odelia Mathiesen– genopstiller

og Conny Jørgensen – genopstiller

11.                 Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.

Af hensyn til forplejning og Corona situationen så er tilmelding nødvendigt, senest den 25 juni, til Formanden på tlf. 61714607, gerne i form af SMS

Med venlig hilsen

Bestyrelsen