KGGO inviterede til en helt unik sommerfest, hvor fællesskab og vilde oplevelser stod i centrum. 21 modige medlemmer sagde ja tak til udfordringen og mødte op på Naturcenteret.
Lotte, en af vores egne, havde en genial idé: En 3-retters menu, tilberedt af deltagerne selv, under kyndig vejledning af naturvejlederne Chris og Jens.
Vores traditionelle madoplevelse blev vendt på hovedet. I stedet for at blive serveret, skulle vi selv i gang. Efter en velkomst med kaffe og småkager med melorm (ja, du læste rigtigt!), og muffins blev vi introduceret til dagens menu: rådyr og fasan.
Jens, en erfaren jæger, havde forberedt dyrene, og vi blev guidet gennem processen med at skære kød og snitte salat. Forretten, røgede muslinger med røget krydderurtesmør og brød bagt over bål, var en himmerigsmundfuld.
Aftensdesserten blev en sjov udfordring. Pandekager bagt over bål med hjemmelavet ryste-is og brombær fra læhegnet. Ryste-isen skulle efter sigende kunne laves på 8 minutter, til alles store fornøjelse.
Det blev en uforglemmelig aften fyldt med latter, nye færdigheder og stærke minder. Vi vil gerne takke naturvejlederne Chris og Jens for deres ekspertise og engagement, som jo ikke havde kunnet blive til det det blev til, uden deltagernes engagement og ikke mindst Lotte for at have skabt denne unikke oplevelse.