Kære LINAK,
Vi vil gerne udtrykke vores dybeste taknemmelighed for jeres generøse støtte til købet af en ny PC til vores Bestyrelses formand. Jeres støtte betyder utrolig meget for os, og vi sætter stor pris på jeres engagement i vores projekt.
Vi vil gerne eksponere LINAK i forbindelse med vores projekt. Det vil vi gøre HER på vores hjemmeside og vores FB side.
Med venlig hilsen,
KGGO
Måned: april 2024
Fællesspisning april 2024
Efter en skøn hvidkålsbudding med kartofler og masser af god hvid sovs gik Vagn, (fra Rinkenæs området) rundt med et sanghæfte.
”FORÅRSSANGE OG ANDET GODT”.
Vagn kom med en kort præsentation af sig selv, og om hans interesse i sang og musik.
Vagn har en flot og kraftig stemme. God på guitar og en lun person.
Ud fra sang hæftet sng vi flg.; ” Velkommen i det grønne”, ”Mormors kolonihavehus”, ”Tag med ud og fisk ”, ”Den gamle gartner”, ” Plante smil og plante solskin”. UHH nu skulle vi finde vores hukommelse frem og synge ”Jeg ved en lærkerede” og ”Du er min øjesten”. Det gik nu godt for sange vi vist alle kender godt.
Og frem med sanghæftet igen og så var det nu ” Er du dus med himlens fugle”
Efter en pause på 15-20 minutter var der igen tid til sang og latter
”Dit hjerte er i fare, Andresen”, ”Forårsdag”, ”Lille sommerfugl”, ”Livstræet”
Vagn fortæller nu sød og sjov historie. Vagn har skrevet sangen ”Kom morgenrøde”. Han har søgt optagelse i musiklærer foreningens sangbog – og sangen kom med. Dette forstår vi som hørte sangen godt. En rigtig skøn tekst.
Så var det atter tid og mulighed for lidt fællessang:
”Blot slentre gennem regn”, ”Det var på Capri”, ” Du kom med alt der var dig” og til sidst ”Her i vores hus”.
Kan vist godt sige at alle nød denne aften, Vagn kom med mange små sjove og søde fortællinger til de sange han havde valgt til denne aften. Mange sad med et smil på læben og glimt i øjnene.
Vi takkede Vagn for et par dejlige timer, tror Vagn blev glad for vores lille erkendelighed i form af vin og chokolade.