Endnu et tegn på at vi i Gråsten arbejder på tværs af landegrænser.
Vi i KGGO har, som nogen sikkert ved, startet Dart/ParaDart i Gråsten, hvor vi har spillere både med og uden handicap, og vi har spillere med psykisk og fysisk handicap. Efterhånden som vi blev flere og flere spillere, vovede vi pelsen, og arrangerede indtil flere Dartturneringer i Gråsten.
Da vi hurtig måtte sande at vi ikke havde baner nok, til turneringerne, konstruerede vi 10 Dart/ParaDart baner som hurtig kunne stilles op i hallen eller idrætslokalerne, dermed havde vi baner nok til at kunne gennemføre, også større turneringer.


Desværre blev det til sidst umuligt for os at opstille disse baner, det blev, rent fysisk for svært for os, så vi droppede de store stævner og nøjes med de små turneringer, vi har nu fastmonteret 6 Dart/ParaDart baner i vores dartlokale og så tilpasser vi vores turneringer efter det. De ti baner har nu ligget i kælderen i lang tid.
To af vores medlemmer, Pierre og Palle Petersen fra Vejle og mig, viste ParaDart frem for publikum, ved forskellige besøg til arrangementer i Tyskland.
I årenes løb har vi en del gange været i Tyskland, for at vise vores knowhow inden for Dart/ParaDart, og fået rigtig mange snakke om hvor vigtigt det er for klubberne at inkludere ParaDart.
Senest var vi til et arrangement i Dollerup Schleswig-Flensburg, hvor SHDV – Schleswig-Holsteinischer Dartverband e.V. havde arrangeret et kørestolstrænings kørsel, hvor vi, Pierre og Palle Petersen fra Vejle og mig, igen viste ParaDart frem for publikum.
Denne gang, skulle det nogle dage efter vise sig at der var gevinst.
Jeg blev kontaktet af Erik Bittersohl, som også deltog i Dollerup, han fortalte at SHDV var interesseret, så var dialogen i gang.
Som det ses på billedet, så har Marc Rademacher (T.v.) fra SHDV og Marco (T.h.), nu afhentet Dart-ParaDart banerne og dermed kom der igen liv i dem, og vi har hjulpet på tværs af grænsen.

Her var de ti baner lagret.

Torsdag d. 17. august 2023 tog vi igen afsted, denne gang mod Givskud Zoo.

Vi kørte fra Ahlmannsparken i samlet flok kl. 9.30 og ankom til et dejligt vejr i Givskud Zoo,

hvor det hverken var for koldt eller for varmt.

Vi tog en tur i parken, hvor der var en masse forskellige dyr,

vi mødte blandt andet de dovne næsehorn, som stod meget stille inde i midten af deres areal.

Den store bjørn, som ikke var nervøs for at vise os sin fulde størrelse på to ben.

Men der var også mere kamuflerede dyr, blandt andet Bongoer, som havde fået kalve, her måtte vi virkelig holde godt øje, da Bongoer er stribede dyr, som går i et med skoven.

Til vores store overraskelse kunne vi se de søde pingviner både over og under vandet, der var her lavet en tunnel, hvor man rigtigt kunne se pingvinerne lege sammen under vandet.

Vi spiste en lækker frokost leveret af Latter’s Køkken, som var sandwicher og hvilken tur uden kaffe og kage som dessert, dette gav Helle i anledningen af en forsinket fødselsdagskage.

Efter frokost og kaffe, hoppede vi i bilerne, og kørte på safarien, en tur for dyrene kunne gå rundt på vejene og forbi bilerne.

Her kom vi blandt andet helt tæt på Bisonokserne og deres kalve, kunne se de langhalsede giraffer og en tur ind i løve buret, hvor vi kunne komme helt tæt på de store katte.

Vi siger tusind tak for denne gang og tak til alle for en rigtig dejlig dag.

Hilsen Erling og Helle

Konge Birgit Mathisen, Kronprinsessen Helle Blankschøn og Prinsen Dennis Hansen

10 år med KørestolsRingridning i Gråsten
KørestolsRingridningen i Gråsten blev vundet af Birgit Mathiesen fra Augustenborg.
Vi startede optoget, med to Natteravne i spidsen, efterfulgt af gruppen, Alle mod Øst, Michael Torp, Brian O’Driscoll, Georg Forchhammer, Thomas Eon O’Driscoll og Steffan Grarup, sædvanen tro ved Brandstationen, via AD Jørgensensgade til Nygade, derfra via Torvet til Jernbanegade hvor vi med glæde blev modtaget af en stor mængde Gråstenere. Salget af lodder og Æblegrillpølser var startet.
Charlotte Engelbrecht holdt en meget flot åbningstale.
Birgit tog 10 ringe, dobbelt så mange som kronprinsessen Helle Blankschøn fra Gråsten, der tog fem. Prinsen og Dennis Hansen fra Gelers gård, tog fire ringe.
Alle mod Øst, Michael Torp, Brian Hein O’Driscoll, Georg Forchhammer, Thomas Eoin O’Driscoll og Steffan Grarup, havde nu fundet nogle andre instrumenter frem, og stillede op i Musikteltet, hvor de hurtigt fik publikum med, de gav et brav af en koncert.
Lidt senere kom Henning Nielsen Fest Underholdning og lavede magiske balloner og tryl.
3 kamp for “gamle” boldspillere i GB og “Egene” Graasten til KørestolsRingridning 2023
De dystede i Stigegolf, håndboldt Dart og Kæpheste ringridning
Spillerne er: Jørn Peter Hansen (Jønne Bache) Svend Erik Hyllested (Hylle) Mogens Hansen (MR GB) Anker Lassen (Træner “Egene Gråsten ” Finn Sminge Maschoreck (Æ mållmann) Leif Kristensen (eneste “proff” fra Bov IF ;o))) Erik Thimm Tygesen (Tysse)
Under ledelse af Palle E. Petersen
Slutteligt vil jeg lige takke ALLE vores frivillige, uden jeg ville alt dette slet ikke ha kunnet lade sig gøre.

Se mange flere billeder her

Charlotte Engelbrechts flotte tale.

Kære alle sammen.

Tak fordi jeg endnu en gang må være med til at sætte jeres kørestolsringridning i gang – og ikke bare en hvilken som helst kørestolsringridning.

I år er det nemlig jubilæumsår. En 10-årig af slagsen. Så det er noget at fejre og anerkende.

For i en tid hvor der generelt er meget stort fokus på mig mig mig. Og hvor mange bruger hele deres fokus på, hvordan de selv personligt kan få mest ud af alting – og helst uden at gøre for meget for andre undervejs som ikke giver betaling i form af penge på kontoen, så er det dejligt at opleve KGGOs engagement for fællesskabet.

Et engagement der er ikke falmet gennem årene – snarere tvært i mod. I har trods modvind undervejs stædigt holdt fast i at I VIL fællesskabet og at I VIL yde en frivillig indsats til gavn for en stor gruppe medborgere der af den ene eller anden grund er bevægelseshæmmede, og ikke altid har mulighed for at deltage i aktiviteter der kræver stor mobilitet.

Men bare fordi man ikke har fuld bevægelighed, betyder det jo ikke, at man ikke har lysten eller energien til at deltage i fællesskabet og diverse aktiviteter.

Og derfor er det fedt at I i KGGO nu gennem 10 år har opbygget en solid tradition til torvedagene i Gråsten, hvor I arrangerer kørestolsringridning. Jeg har som indbygger i Gråsten kunne følge jer gennem alle årende og har set hvordan i startede ud i minimalistisk stil og hvordan i over årende udviklede ringridningen til det den er i dag – nemlig en stor fest. Hvor I stolt viser jer frem med optog gennem byen med musik i spidsen og en velpræmieret ringridning med ryttere på hjul gennem galgerne.

Et arrangement der samen med foreningen KGGO blev født på den stiftende generalforsamling i Ahlmanns parken torsdag den 24. oktober 2013 – hvor 5 personer valgte at reagere på Svend Schütts annonce i avisen hvor han søgte ligesindede med bevægelse handicap.

Og så er det jo ikke kun ringridning I har gang i til torvedagene – der er blandt andet også håndbolddart, stigegolf og ikke mindst kæpheste ringridning.

Og naturligvis også musikalsk underholdning undervejs som man kan lytte til mens man får stillet sulten med de lækre æblegrillpølser, som I sælger fra jeres bod samen med diverse drikkevarer.

Musikken til ringridningen har i øvrigt været et vigtigt indslag gennem alle årene og Steffan Grarup har været med fra dag 1 og sørget for at der altid har været musikalske indslag undervejs.

Jeg vil også lige minde jer alle om at KGGO jo ikke bare er en forening der eksisterer for at lave kørestolsringridning til torvedagene. De arrangerer løbene gennem året fællesspisninger, udflugter, foredrag og meget mere. Og I kan med fordel følge dem på Facebook for at se hvornår næste arrangement er – det kunne jo være at I selv – eller måske nogle i kendte – kunne have lyst til at deltage i arrangementerne. Og så er jeg også helt sikker på at I også gerne må melde jer som frivillige i foreningen. For uden frivillige sker der ikke meget. Og jeg kan fra hjertet sige – at det giver en selv en masse dejlige oplevelser og glæde at være frivillig. Så meld jer bare – I vil ikke fortryde det.

Men nu ikke mere snak – lad os få gang i ringridningen. Og husk – ryttere og jernheste er glade for et aktivt publikum – så hold jer ikke tilbage med klapsalverne undervejs.

Tak for ordet.

Foto og test: Søren Gülck

Royale historier blev fortalt.

Journalist Flemming Nielsen fra Egernsund gæstede torsdag sammen med sin kone Lykke Ahlmannsparken. Her fortalte Flemming for et veloplagt publikum royale historier og anekdoter gennem de seneste 40 – 50 år.

Flemming Nielsen har i sit virke som journalist ofte haft lejlighed til at komme tæt på de kongelige. Det gav Flemming idéen til at samle på flere sjove anekdoter fortalt af andre som på en eller anden måde har været tæt på de kongelige gennem tiden.

Med de mange anekdoter rejser han land og rige rund og fortæller.

Det fik Svend Schütt fra KGGO til at invitere Flemming Nielsen til en fortælleaften i direkte forlængelse af aftenens fællesspisningen.

Ca. 70 mennesker, fik en god aften med hygge og fællesskab.

Næste Fællesspisning aften er d. 7. september