Linak Open i ParaDart Gråsten
”KGGOs darthold har over en tid deltaget i en længere række af turneringer og stævner og har klaret sig ret godt”, siger formand Svend Schütt.
Tidligere havde KGGO ikke rammerne til, at de kunne stå som værter for et stævne.
”Men nu kan vi byde til spil på 12 dobbeltbaner og det gjorde vi lørdag, hvor der var lokale spillere også deltagere fra Tyskland, Tvis ved Holstebro og en enkelt fra Odsherred på Sjælland.
KGGOs dartboards kan bruges af både siddende og stående og pointtavlerne kan også føres af både stående og siddende.
“Det er pragtfulde rammer, der er til KGGO i Ahlmannsparken og jeg håber virkeligt, at spillerne får lov til at blive i dem”, siger Palle Petersen fra Vejle. Han er særdeles rutineret Paradart-arrangør.
KGGO fik spillere placeret i både A- og C-rækken:
A-rækken
- Björn Schiweck fra Cuxhaven
- Charlotte Daneland Degn fra Odsherred
- Calli (Carl Chr Pedersen) fra KGGO Gråsten
B-rækken
- Jesper Andersen fra Tvis
- Kim Nielsen fra Royal Vejle
- Pierre Petersen fra Royal Vejle
C–rækken
- Schmuck (Marianne Wilhelmsen Schmuck) fra KGGO Gråsten
- Dennis Høj Suhr fra Guldkrog Vejle
- Conny Jørgensen fra KGGO Gråsten
Landstræneren kiggede ind
KGGOs stævne havde fanget landstrænerens opmærksomhed.
“Overraskende nok kom han forbi for lige at se, hvordan vi laver et stævne. Vi spiller nemlig ikke så længe i hver runde, som andre spillere og det skyldes jo, at vores spillere har psykiske eller fysiske udfordringer. Det ligger også lidt i navnet ParaDart”, siger KGGO-formmand Svend Schütt.
“Jeg fortalte også Bjarke Gade, som landstræneren hedder, at hos KGGO skal vi ikke se lægeerklæringer på, at vores spillere har et handicap”, siger han.
“Hvis en spiller siger, han eller hun har et handicap, så er det sådan, det er”, siger formanden.
KGGO-navnet ud i verden
KGGO kom med på den såkaldte Compriss-liste, der er verdensdækkende.
“Vi har det nu rigtigt godt med at spille i Gråsten og også andre steder i landet samt syd for grænsen”, siger Svend Schütt.
Altså har placeringen på listen ikke stor betydning for os lige nu.
“Men det er jo fint, vi får vores navn ud – og skulle der komme en spiller eller to, der vil rigtigt meget med deres Paradart, så er der åbne døre til turneringer i hele verden”.
For det første vil jeg gerne takke WDDA Compris for at vi I Danmark har fået muligheden for at afholde et Compris stævne i ParaDart, siger Palle E Petersen.
Palle fortsætter, Første runde i denne tour foregik i Gråsten hos KGGO, og hvad KGGO i Gråsten har formået at sætte på benene inden for kort tid er bare fantastisk. Flotte og for alt i verden tilgængelige dartbaner, og dette også i et lokale hvor der er plads, og en hal hvor der er plads og hvor der er rum til udfoldelse er bare fantastisk.
Vi havde en fantastisk dag i det Sønderjyske, hvor også ParaDart landstræneren var på besøg, med masser af god ParaDart og hygge.
Takker for en god og fantastisk dag i Paradartens tegn Slutter Heinz Dahl og Palle E. Petersen
Billeder fra dagen
For det første vil jeg gerne takke WDDA Compris for at vi I Danmark har fået muligheden for at afholde et Compris stævne i ParaDart.
Første runde i denne tour foregik i Gråsten hos KGGO, og hvad KGGO i Gråsten har formået at sætte på benene inden for kort tid er bare fantastisk. Flotte og for alt i verden tilgængelige dartbaner, og dette også i et lokale hvor der er plads, og en hal hvor der er plads og hvor der er rum til udfoldelse er bare fantastisk.
Vi havde en fantastisk dag i det sønderjyske, hvor også ParaDart landstræneren var på besøg, med masser af god ParaDart og hygge.
Takker for en god og fantastisk dag i ParaDartens tegn
Heinz Dahl og Palle E. Petersen
Paradarter.dk på facebook.