KGGO’S KØRESTOLSRINGRIDNING I GRÅSTEN 2019

KGGO holder KørestolsRingridning hvert år den første lørdag i august, sammen med Torvedagene i Gråsten

KørestolsRingridning i Gråsten 2017

Lørdag lykkedes det for Birgit Mathiesen at vinde dronningetitlen i KGGOs KørestolsRingridning i Gråsten. Hun blev tæt fulgt af Ragnhild Nissen og Vera Hansen, der blev kronprinsesse og prinsesse.

Der var 16 deltagere i år.

Det var igen i år en fantastisk fornemmelse at se så mange glade ”ryttere” der hyggede sig.

Traditionens tro startede KørestolsRingridning optog på parkeringspladsen ved Gråsten Brandstation og bevægede sig via Ringgade, Jernbanegade torvet og frem til Nygade, hvor KGGO havde tombola og solgte æblegrillpølser.

En lidt uheldig situation gjorde at vi måtte afholde selve ringridningen på P pladsen bag ved MR. Det gjorde at der var rigtig mange tilskuer der iikedgs kunne finde os, hvilket jeg beklager meget, næste år vil vi være at finde på vores sædvanlige plads på Jernbanegade.

En stor tak skal lyde til Hans Henrik på de små trommer og Preben på den stor tromme, fra BROAGER FRIVILLIGE BRANDVÆRNS ORKESTRE, de gjorde et stor arbejde og fik givet optoget det rigtig præg. En stor tak skal da også lyde til Natteravnene som igen i år banede vejen for os, Gråsten frivillig brandværn som spærrede vejen så vi frit kunne passere. Tak til Stephan Kleinschmidt for den fine åbningstale. En sidste tak skal lyde til de frivillige som i den grad gjorde et kæmpe arbejde, trods de udfordringer som dagen bød på, i fik det hele til at glide sådan at vores ”ryttere” og tilskuer kunne nyde dagen.