Inden længe kommer KGGOs parallelcykel ud og trille igen. Og det glæder foreningens medlemmer, fordi den ikke har været på gaden i rigtig lang tid.

“Sidste år blev oplader og batteri ødelagt og nyt er dyrt. Derfor har jeg flere gange efterlyst donorer, der kunne hjælpe os”, siger KGGO-formand Svend Schütt til SønderborgNYT.

“En række private mennesker mennesker har støttet med et beløb og nu er Lions Broager-Gråsten kommet med de resterende penge, så vi igen kan få cyklen på gaden”, siger Svend Schütt.

“Og på vegne af KGGO siger jeg rigtigt mange tak til Lions Broager-Gråsten og alle dem der også har doneret penge”.

KGGO Dart/Paradart

Lørdag den 11. maj 2019

Så kom dagen hvor KGGO Dart/Paradart aflagde Sporthaus Husum et besøg, for at deltage i  Sporthaus Husum Darts – Tournament 2019

Det var første gang de havde organiseret et sådant stævne, hor der både var stående og Paradarter. Det resulterede så også i at det blev en meget lang dag. Der var i alt 110 spillere tilmeldt.

Sporthaus Husum, er noget der minder om Intersport i Danmark, de havde alle medarbejdere og deres familier på banen denne store dag, for at give alle en super oplevelse, hvilket jeg bestemt synes de er lykkedes med.

KGGO´s dartspillere gjorde det helt fantastisk, vi havde både sølv og bronze med hjem, jeg er vildt stolt over dette fantastiske resultat. Stort tillykke til Arnfred og Calli, som fik henholdsvis 2. og 3. pladsen. 1. pladsen gik til Gabi fra Hamborg.

Arnfred vandt Sølv, Gabi vand Guld og Calli vandt Bronze.

Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte KGGO, hver gang du tanker. Og vigtigst af alt, det koster dig ikke ekstra at støtte KGGO – OK betaler hele beløbet. Du støtter KGGO med 5 øre/liter – uanset om du bestiller et OK Benzinkort eller betaler med dit Dankort i OK’s Tank & betal-app. Når du har tanket 500 liter, får KGGO en ekstra bonus på 200 kr. Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten. Hvis du vælger at tanke med OK-appen, så finder du den i App Store eller Google Play. Har du allerede et OK Benzinkort? Så ring til OK på 70 10 20 33 og fortæl dem, at du gerne vil støtte KGGO nu. Og så sørger de for at ændre det. Ekstra støtte til din KGGO med OK Mobil og OK El Har du et OK Benzinkort kan du fordoble støtten til din KGGO. Vælg en af OK’s Mobil-pakker, så støtter du KGGO med ekstra 5 øre pr. liter, du tanker. Du kan se alle OK’s mobilpakker på www.ok.dk/mobil Du kan også fordoble støtten, hvis du vælger at få el fra OK. Så støtter du med 5 øre ekstra pr. liter, hver gang du tanker. Det er nemt og hurtigt at skifte elselskab. Bare ring til OK på 70 10 22 33, så sørger de for det hele. Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Svend Schütt på 61 71 46 07 eller på mail skriv til ok@kggo-nu

Se flere billeder her Sønderborgnyt.dk

Da alle 7 KGGO folk var mødt op på P. pladsen ved Humlehøj-Hallen, fik vi lige en snak med mange af de andre som også skulle til fest. Så lige inden dørene åbnede kom Sønderborg Garden og spillede et par numre, sikke da nogle dygtige unge mennesker.
Klokken blev fem og nu kunne vi begynde at finde vej ind i hallen og finde vores pladser.
Hus orkestret Soup Steak & Ice tog imod os, de fulgte os igennem hele aftenen.
Unge mennesker fra DGIs Sønderjyllands Junior YnglingeSyd viste, hvad de kunne med et brag af en opvisning både spring og dans, fantastisk dygtige, ja det var de.
Nu var det så tid til de første prisuddelinger. Det var alle de idrætsudøvere, som har deltaget i mesterskaber og også fået medaljer, de var på senen og fik, med bifald, overrakt forskellige diplomer og blomster. Der var rigtig mange derfor blev denne seance delt op i to afdelinger, i pausen kunne vi nyde en lækker forret. Da alle havde været på senen, var det tid til hovedretten, leveret fra Gråsten, Det Grønne Køkken.
Kl. 20.00 var det så tid til aftenen højdepunkt.
Andreas Bo parodierede på sin helt egen måde, Kim Larsen, Tomas Helmig, Medina, Jørgen Leth, Lars Lykke, og mange andre, det var ikke alle jokes der faldt i god jord hos alle, men han var nu alligevel en hyggelig fyr. Lige inden Andreas på var jeg på toilettet, på vej ind igen, kom han så gående han var på vej til centen, jeg bøvlede med døren ind til hallen, fluks sprang han frem og hjalp mig med døren og holdt den så også åben så jeg kunne komme ind, så sagde han noget som egentlig ikke fortjener at blive gentaget, men han mente at man da selvfølgelig skulle hjælpe de gamle med at holde døren, nå pyt, det var nok ikke mig han mente.
Mens vi fik kaffe og lagkager, fortsatte prisuddelingerne
Ved Fritidsfesten blev der overrakt priser til de idrætshaller og faciliteter, som byder brugerne klimarigtige rammer.
Initiativprisen blev givet til Ulkebøl Håndbold, der arbejder sammen med en engelsk klub.
Gråsten Badmintonklub har i fælles flok gjort, at klubben er årets forening. Vandt prisen.
Årets træner er René Møller og Julie Friis kører så godt i Gokart, at hun er årets talent.
Borgmester Erik Lauritsen, Peter Landegren og Stephan Kleinschmidt takkede af for i år.

Der hygges ved morgenkaffen.

KGGO gjorde det muligt, syv af dem der ugentligt er med på Indkøb, var i dag en tur i Bilka, sammen med syv af KGGO’s frivillige hjælpere, vi startede med fælles morgenkaffe, og så ind i butikken, der blev købt ind til den store guldmedalje, lige fra blomster til hængekøjer, alle hyggede sig og fik handlet ind. Langsomt kom alle, ca. to timer senere, tilbage til en frisk kop kaffe, da alle var færdige samledes vi igen ved bussen og turen gik så hjemad. På vejen hjem gik snakken lystigt, nogle havde ikke været i Bilka i flere år, så de var vildt begejstret, alle var enige om at en sådan tur gerne måtte gentages, fortæller Ragnhild Nissen, der er koordinator for KGGO’s ”Ældre i kørestol på indkøb”. Det må vi jo så arbejde lidt på, siger formanden for KGGO Svend Schütt.

Som tidligere nævnt har KGGO fået 10.000,- tildelt af Sønderborg Kommune, til at afvikle endnu to kurser for El-scootere. Nu har vi så også fået sat dato på for hvornår og hvorhenne kurserne afvikles.

26. juni 2019 kl. 09.00 til ca 13.00 Ahlmannsparkens cafeteria Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten

3. juli 2019 kl. 09.00 til ca 13.00 Frivillighedens Hus – Perlegade 50 6400 Sønderborg

Det er naturlighvis gratis at deltage i begge kurser

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til kursus@kggo.nu med navn telefonnummer og hvor du ønsker at deltage.

Se mere her

For mere info se kontaktinfomation her


…hvordan du forebygger indbrud, uønsket besøg og hævekort-tømning

Der er kriminelle, der er superdygtige til at lure andres pinkoder og så stjæle hævekortet og tømme det.

Der er også ældre mennesker, som får besøg af falske hjemmehjælpere, der stjæler de værdier, som de kan få fat i, hvis man lukker dem ind.

Og det med at lukkede fremmede ind i sin bolig kan ende med et skræmmende hjemmerøveri.

Hver eneste dag er der indbrud et eller andet sted i lokalområdet – og det kan sagtens ske hos dig, mener formanden for KGGO.

Heldigvis kan man selv gøre meget for at undgå at blive bestjålet – og det vil politiassistent Anette Lærke fortælle om i Ahlmannsparken den 28. februar klokken 16.00

Det er KGGO, der er vært og det er gratis at deltage.

Tilmelding på politi@kggo.nu eller mob. 61 71 46 07

Det er med glæde jeg, denne dejlige fredag morgen, kan fortælle at Sønderborg Kommunes Social og Seniorudvalg har tilgodeset KGGO ved udlodning af midler. Social og Seniorudvalget har på deres udvalgsmøde d. 7. februar 2019 besluttet, at bevillige 10.000 kr. som et tilskud til KGGO`S El-Scooterkursus for pensionister i Sønderborg Kommune.
Samtidig kan jeg, også med glæde, oplyse at Sundhedsudvalget ligeledes har tilgodeset KGGO ved udlodning af §18 midler således at KGGO har fået tildelt 55.000 kr. til Ældre i Kørestol på indkøb.

14. FEBRUAR 2019 kl. 17.00 på GRÅSTEN PLEJECENTER, KYSTVEJ 1, GRÅSTEN

Dagsorden iflg. vedtægter :
1 Valg af dirigent
2 Valg af referent
3 Valg af 2 stemmetællere
4 Bestyrelsens beretning
5 Arbejdet fremover, herunder budget
6 Indkomne forslag
7 Fastsættelse af kontingent
8 Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg er :
Svend Schütt, Carl Chr. Pedersen (Calli) og Henning Callesen (alle er villige til genvalg)
9 Valg af 2 suppleanter. På valg er :
Marianne Külper og Birgit Mathisen (begge er villige til genvalg)
10 Eventuelt


KGGO er vært ved Kong Fiddes Livret – der kan købes øl og vand
HUSK at ændringsforslag skal være formanden i hænde senest 31. januar
Tilmelding senest 7. februar nødvendig pga. forplejning
til mail@kggo.nu eller SMS til 61 71 46 07
På bestyrelsens vegne
Svend Schütt


Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring på generalforsamling den 14. februar 2019 :
§ 2 stk. 1-1 :
Nuværende tekst : foreningens formålsparagraf er at danne et socialt netværk af ligesindede med et handicap. En forening, hvor man kan mødes, udveksle erfaring og lave arrangementer. Vi skal ikke være en brokkeforening, men en forening, hvor vi vil tage positive briller på. Vi vil have det bedste ud af livet og situationen og ikke fylde hverdagen med ærgrelser og brokkerier.
Ændring : foreningens formålsparagraf er at danne et socialt netværk af ligesindede med et handicap. En forening, hvor man kan mødes, udveksle erfaring, lave arrangementer og deltage i sportsaktiviteter. Vi skal ikke være en brokkeforening, men en forening, hvor vi vil tage positive briller på. Vi vil have det bedste ud af livet og situationen og ikke fylde hverdagen med ærgrelser og brokkerier.


Begrundelse : ved optagelse i andre sportsklubber har foreningen erfaret, at det kan have betyd-ning, at det fremgår tydeligt i vores vedtægter, at vi har sportsaktiviteter.


§ 7 stk. 1 :
Nuværende tekst : foreningens aktiviteter koordineres og ledes under ansvar overfor generalfor-samlingen af en bestyrelse på max. 7 personer, hvor 1 plads stilles til rådighed for en repræsen-tant fra den kommune, som yder økonomisk støtte til foreningen. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen. Det bør tilstræbes, at bestyrelsen ikke udskiftes med mere end halvdelen det samme år. Formand er på valg i ulige årstal og kasserer er på valg i lige årstal.


Ændring : foreningens aktiviteter koordineres og ledes under ansvar overfor generalforsamlingen af en bestyrelse på max. 7 personer, hvor 1 plads stilles til rådighed for en repræsentant fra den kommune, som yder økonomisk støtte til foreningen. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Det bør tilstræbes, at bestyrelsen ikke udskiftes med mere end halvdelen det samme år. Formand er på valg i ulige årstal og kasserer er på valg i lige årstal.

Begrundelse : suppleanters valgperiode fremgår ikke tydeligt i vores nuværende vedtægter

Indkald i PDF

Regnskab i PDF

KGGO sørger for at også kørestolsbrugere og gangbesværede ældre, kan komme på indkøb en gang ugentligt. Vi oplever fortiden et stigende behov for denne service, vi har derfor nu brug for flere frivillige. Afgang Dalsmark 21 hver tirsdag kl. ca. 09.30 bussen kører rundt og opsamler brugerne og kører så til Ulsnæscentret hvor der står nogle af vores frivillige, for at hjælpe med indkøbene, bussen kører så retur igen kl. ca. 11.30

Vi har et fast team og så har vi nogle afløsere, som vi ringer til efter behov.

Kunne du være interesseret så kontakt mig venligst, enten her elle på 61 71 46 07

Så ringer året 2018 snart ud, men heldigvis kan vi se frem til et aktivt 2019 med endnu flere aktiviteter.

KGGO er på stedet igen den 24/12 hvor vi fejrer juleaften for alle dem, der ikke ønsker at holde juleaften alene, jeg deltager selv hvert år, det er super hyggeligt.

Hvis du ønsker at donere et lille bidrag til os, vil det blive taget imod med kyssehånd.

Juleaften for alle i Gråsten bliver den sidste begivenhed for 2018 men i 2019, vil vi selvfølgelig være klar igen med de sædvanlige aktiviteter.

Nytår er tidspunktet hvor vi alle kigger tilbage på året der gik. Vi mindes alle de minder man har skabt dér, gode såvel som mindre gode. Det er tidspunktet hvor hele året ligesom bliver genoplevet på få øjeblikke. 2018 har været et smukt, skønt, anderledes, fantastisk og ikke mindst begivenhedsrigt år for mig. Det har været et år fyldt med forandringer, oplevelser, opdagelser, nye bekendtskaber og meget, meget mere.Mennesker er forskellige og samfundet har brug for forskellige mennesker med hver deres evner og talenter, deres måde at virke på.Den ene er talknuser, den anden forstår sig på teknik. Én er god til at få kunder i butikken, eller kan få en forretning op at stå. Nogle har det talent at kunne lære fra sig, mens andre har en evne til at drage omsorg for børnene og de ældre eller de syge. Andre vil helst fordybe sig i bøgerne og se verden åbne sig derfra. Nogle er så dygtige med deres hænder, at man næsten ikke forstår, hvordan det går til.Hver og én gør vi, hvad vi kan. Når det går fremad, har vi brug for alle kræfter, ja, for flere end vi selv har.Livet går op og ned. 

Det vigtigste er, at vi har mennesker, som står os nær. Derfor går min nytårshilsen her især til alle, der har haft svære stunder i det gamle år og til hver og en, som må sidde alene.
Jeg ønsker, at det nye år må bringe håb og glæde til alle.

Handicap Stævne i Ahlmannsparken Med og Uden Handicap

Juleaften for alle i Gråsten (den 24/12 eftermiddag / aften)

Julehjælpsindsamling: Jul Med Hjertet i Gråsten

KørestolsRingridning

Nu også modtager af GF Fondens nationale Trafiksikkerhedspris

ParaDart

ParaKegling

Vi arrangerer udflugter / tur for vores medlemmer / frivillige

Vi er en af ​​de bidragende kræfter i den årlige Gråsten Summer Festival

Vi er opfinderen af ​​ÆBLEGRILLPØLSEN

Vi har en parallel cyklus, som alle kan låne

Vi tilbyder Kurser i sikker kørsel i trafikken til El-scootere

Ældre i Kørestol på indkøb

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til jer alle, der har støttet vores aktiviteter.

Der er åbenbart plads til flere supportmedlemmer.

Jeg ønskede en god jul og et godt nytår til jer alle ….

Bestyrelsesformand

Svend Schütt

KGGO

v / Svend Schütt

Dyrkobbel 141E

6300 Gråsten

61 71 46 07

Mail: mail@kggo.nu

www.kggo.nu

CVR-nummer: 35310185

AL Bankreg. 5397 Kontonr. 0243492

MobilePay 61714607