Søren Gülck fra Gråsten Foto & Nyt skriver:
Medlemmer af KGGO har i små fire år spillet paradart, og Teamets snart 14 spillere kunne onsdag trække i nye spilletrøjer.
Trøjerne er sponsoreret af Ejendomsmæglerne Nybolig Gråsten / Padborg, samt ”Møbler med Hebru”
Så udover at spillerne nu er ens, er de en flot reklame for Gråsten som handelsby.
Med til at overrække trøjerne var Lena Dahlgaard og Anders Dyrgaard fra Nybolig Gråsten / Padborg
Paradart spilles udelukkende af personer med en eller anden form for handicap. Men alle er velkommen, også personer uden handicap. De betyder blot de ikke kan spille med turneringer der er forbeholdt handicappede siger formand Svend Schütt.
KGGO er hvert år arrangør at dartturneringen Linak Open. Første gang var i 2019 hvor spillerne fra KGGO tog pokalen hjem. Derudover er det blevet til en række flotte placeringer, hvilket kan ses på pokalskabet.
Ole skriver samtidig.
KGGOs Darthold fik onsdag eftermiddag nye kamptrøjer og det er ‘Møblér med Hebru’ og ‘Nybolig Gråsten’, der har sponseret til dartklubben, som er en del af KGGO, der blev grundlagt af Svend Schütt den 24 oktober 2013.
KGGO varetager kørestolsbrugere, gangbesværede, folk med synlige og usynlige handicaps interesser – og ideen støttes af både Møbler med Hebru og Nybolig Gråsten:
“Det er en god idë, at foreningens medlemmer kan spille dart.
Det er vi glade for at støtte”, sigerLena Dahlgaard fra Nybolig Gråsten.
“Dengang var ideen at skabe et forum hvor vi alle kunne være sammen, hjælpe hinanden med hverdagens udfordringer og strabadser, et sted vi kunne mødes og udveksle erfaringer, tale om alt og være noget for hinanden socialt samt især byde på hygge, sjov og oplevelser”, siger formand Svend Schütt til SønderborgNYT.
Aktiv forening
KGGO er vært ved en årlig ParaDartturnering med spillere fra Danmark og Tyskland.
“Vi er en af de bærende kræfter til det årlige Gråsten Æblefestival”, siger Svend Schütt videre.
Foreningen arrangerer udflugter/ture for vores medlemmer/frivillige
KGGO er opfinderen af Æblegrillpølsen
Der tilbydes kurser i sikker kørsel i på elscootere trafikken – de gjorde KGGO til modtager af GF Fondens nationale TrafiksikkerhedsPris.
Paradart
KGGO har et ParaDart hold, der tæller 12 spillere.
“Da vi startede med ParaDart, ultimo 2016, med fem spillere, var vi de eneste i Danmark, der tilbød ParaDart: Det er vi bestemt ikke længere, – takket være Heinz Dahl og Palle Petersen fra Vejle, som vi i den grad er lykkedes med at præge. Begge har både de sproglige og faglige kompetencer der skal til for at komme op mod de store giganter”, siger Svend Schütt..
“Vi er nu nået dertil, hvor der er søsat det allerførste WDDA Compris World Open i ParaDart og det bliver i oktober 2020, godt nok i Vejle, som er ParaSportens hovedstad. Men det er min overbevisning, at det på et tidspunkt skal holdes i Gråsten”, siger KGGO-formanden.
KGGOs pardarthold har været til rigtig mange turneringer – både i Tyskland og Danmark – og de er indtil videre ikke kommet skuffede hjem.
“De gange, hvor vi ikke har vundet medaljer, så har vi trods alt fået en god placering”.