Hvad sker der sommeren 2020 i KGGO

Hvad sker der sommeren 2020 i KGGO
Ja det spørgsmål stiller jeg mig også dagligt i denne tid. Som det ser ud, lige nu, så bliver der nok ikke noget KørestolsRingridning i år, ligesom det ser ud til at vi heller ikke kommer på nogen ture, måske det endda går ud over vores Dart-turnering Linak Open 2020, men det ved jeg ikke med sikkerhed noget om endnu.
Vi må se hvad tiden bringer, hele Danmark, ja endda hele verdenen, ved jo ikke hvad morgendagen bringer, men en ting er sikkert, når vi kommer ud på den anden side af denne underlige tid, som Corona’en har bragt os i, så vil vi vide meget mere.
Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at vi alle kommer godt igennem, det gælder alle vores medlemmer, brugere og alle svage og ældre, i Gråsten, der har brug for hjælp i denne dumme tid.
I KGGO tilbyder vi at handle ind, gå på apoteket, for alle dem i vores omgangskreds, der måtte have brug for det, eller hvis man bare har brug for at tale, ja så ringer man bare.
Samtalen starter ofte meget trist, men ender altid med latter og glæde, er det ikke herligt.
Jeg mener, som altid, se ikke på begrænsningerne, men se derimod på mulighederne.
Lad os alle holde sammen hver for sig, op med humøret, så vi alle er klar, når vi når igennem denne underlige tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.