Givskud Zoo

Torsdag d. 17. august 2023 tog vi igen afsted, denne gang mod Givskud Zoo.

Vi kørte fra Ahlmannsparken i samlet flok kl. 9.30 og ankom til et dejligt vejr i Givskud Zoo,

hvor det hverken var for koldt eller for varmt.

Vi tog en tur i parken, hvor der var en masse forskellige dyr,

vi mødte blandt andet de dovne næsehorn, som stod meget stille inde i midten af deres areal.

Den store bjørn, som ikke var nervøs for at vise os sin fulde størrelse på to ben.

Men der var også mere kamuflerede dyr, blandt andet Bongoer, som havde fået kalve, her måtte vi virkelig holde godt øje, da Bongoer er stribede dyr, som går i et med skoven.

Til vores store overraskelse kunne vi se de søde pingviner både over og under vandet, der var her lavet en tunnel, hvor man rigtigt kunne se pingvinerne lege sammen under vandet.

Vi spiste en lækker frokost leveret af Latter’s Køkken, som var sandwicher og hvilken tur uden kaffe og kage som dessert, dette gav Helle i anledningen af en forsinket fødselsdagskage.

Efter frokost og kaffe, hoppede vi i bilerne, og kørte på safarien, en tur for dyrene kunne gå rundt på vejene og forbi bilerne.

Her kom vi blandt andet helt tæt på Bisonokserne og deres kalve, kunne se de langhalsede giraffer og en tur ind i løve buret, hvor vi kunne komme helt tæt på de store katte.

Vi siger tusind tak for denne gang og tak til alle for en rigtig dejlig dag.

Hilsen Erling og Helle